
Koncert med Dawda Jobarteh og String Project.
I 1999 bosatte den internationalt anerkendte musiker Dawda Jobarteh sig i Danmark. Han er født i Gambia og ud af en stolt og berømt musikalsk familie. Dawda spiller kora, et strengeinstrument fra Vestafrika, der kombinerer træk fra en lut og en harpe. Meget smukt klingende instrument. Til denne udgivelse samarbejder Dawda med en stryger kvartet bestående af 2 violiner, 1 viola og 1 cello. Til denne koncert vil 3 af strygerne akkompagnere Dawda.
Lynæs og Torup Kirker er stolte af at kunne præsentere denne koncert i forbindelse med Vinter Jazz/ Jazznæs
Stern Music udkommer til januar med en udgivelse/plade af Dawda Jobarteh med titlen: Soaring Wild Lands
Stern Music skriver: ”Dawda Jobarteh er ud af en gammel slægt og fortsætter med at udforske og udvide sine musikalske traditioner. Vi er stolte af at præsentere denne udgivelse.”
Koncerten koster 100 kr. Billetter kan købes på Strandgården, Søndergade 80 i Hundested eller i Brugsen i Torup.